Som sagt tidligere har jeg både en
krigerisk men også er
fredelig, jomfruelige side.
Man kan vel kalde det her indlæg for en meget lang og detaljeret beskrivelse af min personlighed. Jeg håber da du orker at læse hele dette indlæg, men det er vel bare for at danne et billede af hvordan jeg er som person.
Hvis vi starter med min krigeriske side:
Min far troede i starten jeg var en dreng, så han havde givet mig hjelm, skjold og fuld krigsrustning før fødslen. Det er nok også derfor at jeg har lidt svært ved at vise min feminine side, når jeg fra starten af blev anset som en dreng. Men min klogskab og visdom har ført mig langt i livet og jeg er blevet anerkendt af mange mennesker, hvilket er derfor jeg endda har fået en hel by opkaldt efter mig. Det kan du læse mere om
her.
En krigsgudinde/krigsgud anses ofte som en barbar, men jeg er i modsætning til Ares, omhyggelig og strategisk. Jeg kæmper med omtanke og foretrækker at planlægge strategiske kampe, fremfor at kaste mig ud i et blodbad. Jeg kan roligt sige, at jeg ikke fører krig for krigens skyld, men jeg stifter heller ikke bare fred. Jeg hjælper ofte min far, når han er i krig. Blandt andet det tidspunkt hvor han var i kamp mod titanerne. Min kløgt er nok det som kan måle sig med min far, Zeus og nok også en af de ting, som gør mig til hans yndlingsdatter.
At være i centrum er dog ikke lige mig, men at have en finger med i spillet er en helt anden snak!
Jeg havde fx også en finger med i spillet i Den Trojanske Krig. Jeg viste hvordan man tæmmede heste, og jeg viste derfor også grækerne hvordan de skulle lave den træhest som hjalp soldaterne med at trænge ind i byen Troja.
Min fredelig og jomfruelig side:
Dette indebærer nok også min kløgt og visdom. Som jeg tidligere har sagt, giver jeg råd til helte, som Odysseus, Akilleus og især Perseus.
Ind i mellem kommer min moderlige side også frem, i det jeg har hjulpet kvinderne med at sy, væve og malke. Samtidig har jeg det med at kunne komme meget tæt på de helte jeg rådgiver.
Overraskende nok, er jeg jomfru, men det er et løfte jeg har svoret til min søster Artemis; evig kyskhed. Jeg bærer derfor også navnet "Parthenos", som betyder jomfru. Dette navn har jeg fået givet af slotsherrene i Mykene. Mit tempel i Akropolis hedder af samme grund "Parthenon"
Håndværkets gudinde og pottemagernes skytsgudinde er dog også mig!
Dog skulle man have troet at Hephaistos var den gud håndværkerne ville dyrke.